Tyndt eller tykt korset? Sammenligning af silhuetter (del 1)

Hvor mange af jer har ikke stået foran spejlet iført et korset og beundret den stramme talje – og så vendt jer om på siden og konstateret, at jeres profil lod noget tilbage at ønske?

Alle ved, at et korset strammer siden af taljen (ved de skrå mavemuskler) og giver illusionen af en smallere talje. Og det interessante er, at et korset også kan gøre dette uden faktisk at reducere taljen: Mens tværsnittet af din torso normalt er ovalt eller elliptisk (bredere fra side til side end forfra og bagfra), kan et korset forvandler det til en cirkel – simpelthen ved at udøve et bilateralt pres på kroppen (på hver side af kroppen) og lade volumen sprede sig mere fra for til bag.

Den ulempe, som nogle korsetbærere oplever, især hvis de naturligt har en fladere mave, er, at korsettet ofte får dig til at se bredere ud i profil end uden korset – dette skyldes omfordelingen af dit kød kombineret med korsettets tykkelse også (du er et par centimeter kortere under dit korset).

Korsettets profil kan have to former:

For at sige det enkelt kan korsettets forside have to hovedformer: den kan være helt flad, eller den kan være “hvælvet” eller buet for at skabe en mere konkav forside.
Viktorianerne var kendt for deres korsetter med buede forstykker og deres til tider overdrevne maver (sandsynligvis mere overdrevne i medicinske illustrationer og modetryk end i virkeligheden), men maven blev anset for at være attraktiv og feminin på det tidspunkt.

Men med populariteten af S-korsetter med lige front ved århundredeskiftet kan vi se, at dette gav illusionen af en endnu strammere talje, da det meste af volumen kom fra siderne og kun lidt eller intet fra fronten. Man kan sige, at hvis man tager et edwardiansk korset og et victoriansk korset med samme taljemål, vil det edwardianske korset måske virke strammere forfra, men tykkere i profil.

Illustration fra begyndelsen af 1900-tallet, der viser forskellen mellem det victorianske korset med “hvælvet front” til venstre og det edwardianske korset med “lige front” til højre (hvilket giver en foroverbøjet kropsholdning).
En kunstner fra slutningen af det 19. århundrede viser, hvad der sker inde i kroppen, når man bærer et korset i victoriansk stil, sandsynligvis som en del af edwardiansk propaganda for at fremme det “sunde” korset i S.

Vi ved nu fra moderne billeddannelse, at denne antagelse var forkert (leveren skubbes ikke ned af korsettet).

Jeg vil gerne gøre det klart her, at uanset hvilket korset du personligt finder “pænest”, er der ingen universel rigtig eller forkert måde for et korset (på trods af den edwardianske propaganda ovenfor). Nogle mennesker kan lide en konkav, hvælvet front, mens andre foretrækker en ekstremt flad, stiv front. Det afhænger ofte af korsetmagerens æstetik, din naturlige kropsform, den effekt, du leder efter i et korset (herunder graden af taljereduktion), og hvad du finder behageligt.

Derfor er debatten om lige versus buede korsetter ikke kun subjektiv, den er også betinget.

Det afhænger også af den kropsholdning, du ønsker at opnå. Korsetter med lige front og S-kurve plejede at presse kroppen ind i en overkorrekt holdning – de hang ikke, men de bøjede også lænden på en unaturlig måde.

Da jeg fik taget røntgenbilleder af mig selv, mens jeg havde forskellige korsetter på, fandt min kiropraktor ud af, at de edwardiansk-inspirerede korsetter med stiv front gav en meget unaturlig, kyfotisk krumning i nakken. Korsettet skubbede mit bryst frem og mine skuldre og hofter tilbage og tvang mit hoved frem som modvægt. For nogle mennesker kan dette i sidste ende føre til nakkespændinger, smerter, cervikogen hovedpine osv.

På den anden side, når jeg bar et korset i mere viktoriansk stil, gav det mig mulighed for at opretholde en mere neutral holdning, og min rygsøjle var i en mere naturlig linje. Så bare fordi et korset giver dig en flad pande, betyder det ikke nødvendigvis, at du har en sund holdning.

Et par noter om terminologi, før vi begynder at sammenligne corset – jeg vil bruge lægmandsudtryk så meget som muligt:

Når jeg siger “tværsnit”, betyder det tværplanet,
når jeg siger “profil”, betyder det sagittalplanet, og når jeg siger “set forfra”, betyder det koronalplanet.

Se del 2 Tyndt eller tykt korset

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *